Filosofi
Hyldeborg Vingård & Mousserende vin på øverste hylde
Filosofien bag Hyldeborg Vingård udspringer af en passion og et ønske om at producere dansk mousserende vin på et så højt kvalitetsmæssigt niveau som muligt.
Vores ambition er, at vinen skal berige alle, der nyder den. Den er afgørende for, hvad vi forsøger at skabe med kvalitet omkring Hyldeborg Vingård. Hvad er en event eller en gastronomisk nydelse uden den rette vin? En dårlig oplevelse! Netop oplevelser er det, vi ønsker at skabe, ved at udvikle forskelligartet vin i høj international kvalitet.
Det kræver indgående kendskab til druerne og deres anvendelsesmuligheder samt begrænsninger. Vinmagerens viden om at kontrollere vinens gæringsproces er afgørende for, at vinen på flaske udvikler sig optimalt.
Natur og Økologi
Vi dyrker markerne økologisk og med respekt for naturen. Vi sprøjter kun med nedbrydelig svovl og gøder med økologisk gødning, inklusive tang fra havet i vintertiden.
Vores vingård og marker ligger faretruende tæt på havet – kun 200 meter væk. Udsigten fra Hyldeborg Vingård er spektakulær, især en vinterdag, hvor havet omkranser os fra to sider.
Oplevelser
Farven. Duften. Smagen. Følelsen. Det handler alt sammen om vores sanser.
Vin er mere end bare en drik – det er livsglæde og passion.